Nu er det bevist: Super Mario træner hjernen

Skrevet af Lotte Sørensen

06/11/2013

Dagens topnyheder

Videospil gør dig ikke til en asocial zombie, modsat hvad dine forældre/pædagoger/lærere måske har fortalt dig i løbet af din opvækst. Ny forskning viser faktisk, at 30 minutter i selskab med Super Marion 64 får områder i hjernen til at vokse.

Det kunne forskere på det tyske Max Planck Institut se på hjernescanninger, skriver stuff.co.nz.

Læs også: Sådan bliver du bedre til at multitaske

Undersøgelsen viser, at du med videospil kan træne dig op til at blive bedre til at orientere dig geografisk, tænke strategisk og få bedre hukommelse.

- Mens tidligere studier har vist forskelle i hjernerne på de, der spiller videospil, demonstrerer dette studie den direkte forbindelse mellem videospil og øgning af hjernens størrelse. Det beviser, at bestemte hjerneområder kan blive trænet op ved hjælp af videospil, siger lederen af undersøgelsen, Simone Kühn.

Forskerne mener, at videospil vil kunne bruges som behandling af problemer, der har med de hjerneområder at gøre, blandt andet posttraumatisk stress og skizofreni.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med