Nu er det endelig muligt: Send dine fjender hadegaven over dem alle

Skrevet af Alexander Klemp

15/01/2015

Mest læste i dag

Et nyt australsk firma har slået sig op på at sende den ultimative hadegave:

Glimmer!

Man kan anonymt bestille en stor kuvert, som herefter sendes ud til dit offer, som så får glimmer overalt når brevet åbnes.

Firmaet, som hedder ShipYourEnemiesGlimmer, fortæller selv:

- Vi fucking hader glimmer. Vi har fået nok, så her er det. Der er nogen i dit liv, som du hader. Det kan være din skodnabo, et familiemedlem eller den ko nede af vejen, som altid inviterer på the. Så giv os nogle penge, en adresse et sted i verden, og vi sender dem så meget glimmer, at de finder det lort i ugevis. Vi medsender et brev, som fortæller, hvorfor de modtager den her hadegave. Som en bonus, så blander vi glimmeret sammen med brevet for maximum spredning.-

Efter Huffington Post skrev en artikel om firmaet er de blevet oversvømmet med ordrer, så det er lige nu ikke muligt at lave en bestilling. 

For nogle år siden var det her i Danmark muligt at bestille afføring til en postadresse. Det var typisk fra hunde, men hvis man betalte ekstra, så kunne man få afføring fra mennesker. Efterspørgslen var dog ikke så stor. 

Skulle du have lyst til at bestille glimmer til en fjende (eller ven med humor), så koster det 51 kroner, og de sender til hele verden.

Læs mere her: ShipYourEnemiesGlitter.com