Nu er det forbudt at løfte katten i nakken i Norge

Skrevet af Jens Simonsen

25/11/2014

Mest læste i dag

Nu må du ikke længere løfte katten i nakkeskindet, hvis du bor i Norge, og du skal lufte hunden minimum tre gange om dagen. Det er resultatet af nye regler, der er indført af Mattilsynet, der er den norske pendant til Fødevareministeriet herhjemme. Det skriver VG i dag.

- Vi har nu lavet en vejledning med krav, der beskriver den nedre grænse for, hvordan hunde og katte i Norge skal behandles, så det sker i overensstemmelse med dyrevelfærdsloven, siger assisterende tilsynsdirektør i Mattilsynet, Ole Fjetland, til VG.

Håbet med den nye vejledning er, at det skal blive lettere at tolke loven for tilsynspersonalet. Samtidig håber Ole Fjetland, at det vil betyde bedre dyrevelfærd for kæledyrene, da målet med de nye regler også er at vejlede kæledyrsejerne bedre.

Det anslås at der er 500.000 hunde i Norge og 700.000 katte, ifølge tal fra Euromonitor og Veterinærforeningen i Norge.

Med de nye, skærpede dyrevelfærdslove i Norge bliver det samtidig muligt at blive idømt bødestraf, hvis man ikke overholder reglerne. For privatpersoner ligger bødestraffen i størrelsesordnen 3.000 kroner og helt op til 15.000 kroner, hvis man ikke overholder reglerne.

Hvad synes du om de nye regler, som Norge har indført? Bør vi gøre det samme i Danmark?