Nu er FC Midtjylland bookmakernes guld-favorit

Hvad der lignede en formalitet for fem kampe siden, har udviklet sig til noget af et mareridt for FC København. Da sæsonen startede, var man gigantiske favoritter til at vinde guld, men efter fem kampe med blot to point, er holdet skubbet ned som førsteudfordrer hos bookmakerne. Således giver Danske Spil eksempelvis blot 2,20 på midtjysk guld, mens der er 3,80 på, at FC København får skuden på ret køl og løber med guldet.

- Vi ser ikke længere FCK som favorit til at blive dansk mester. De er nu uden sejr i fem kampe i denne sæson - og 11 kampe i træk medregnet sidste sæson. De skal mindst spille seks hårde kampe i Champions League om en måneds tid, hvilket ikke gavner deres muligheder i Superligaen. Sidst men ikke mindst har de endnu ikke vist "muskler” på transfermarkedet, siger oddssætter Hans-Henrik Busk Stie fra Danske Spil.

Skal man tro bookmakernes odds, så bliver det en af de to klubber, som løber med titlen. Nærmeste forfølgere er FC Nordsjælland og Esbjerg, men de er begge i over otte gange pengene.

Dagens Gossip

Dagens TV