Nu er helten fundet: Toget var få meter fra 17-årig pige, da en ung mand risikerede livet for hende

Skrevet af Marie Milling

10/03/2016

Dagens topnyheder

Hvis der er nogen, der har set dramaet udfold sig på Hovedbanegården i fredags, så må de have haft svært ved at tro deres egne øjne.

Først så det ud til, at en 17-årig pige skulle tage sit eget liv, men i sidste øjeblik lykkedes det en ung mand at redde hende.

Læs også: Helt efterlyses: Reddede 17-årig selvmordstruet pige fra døden på Københavns Hovedbanegård

Manden så pigen sprang ned på skinnerne og valgte resolut at følge efter hende.

Få meter inden at toget ramte dem, lykkedes det den 19-årige mand at få dem begge væk fra sporet.

Uden tvivl en helt
Den unge mand, som reddede pigens liv, er nu fundet, siger politiet, men de fortæller, at han ikke har ønsket at stå frem i offentligheden.

Politiet efterlyste unge mand efter redningsaktionen, og de havde stor ros til overs for hans handling.

Læs også: Nicole kom for sent til det sidste tog - blev reddet af hjemløse Mark

- Manden er uden tvivl en helt, som fortjener stor ros. Han har desuden været udsat for en meget voldsom oplevelse, så vi vil gerne sikre os, at han er ok, har politiassistent Jesper Sørensen fra Københavns Politi tidligere udtalt.

Den dramatiske episode udspillede sig ca. kl. 18.45 fredag aften imellem spor 4 og 5.

Den unge mand var forsvundet, da politiet kom frem, men er altså fundet nu.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: