Nu er Michael på vej hjem til Danmark

Michael Christensen fra Nørre Alslev er udskrevet fra hospitalet i Filippinerne og er nu på vej hjem i et ambulancefly. Det oplyser initiativtagerne bag Facebook-gruppen ”Kan vi sammen få Michael hjem fra Filippinerne?”.

Lægeteamet, der tirsdag rejste til Cebu i weekenden, fik lagt Michael Christensen i drop. Desuden blev der slukket for aircondition, så han ikke frøs, skriver TV2 Øst.

Michael Christensen blev i august hårdt kvæstet i en ulykke på en motorcykel i byen Cebu. Siden har han været indlagt på et hospital i Filippinerne. Forældrene har brugt hele deres opsparing på hospitalsregninger.

Michael Christensen havde ikke en rejseforsikring, skriver TV2 Øst.

Dagens Gossip

Dagens TV