Nu er stormen begyndt at ruske: Storebæltsbroen varsler mulig lukning

Hård kuling og risiko for vind af stormstyrke fredag aften betyder, at der allerede fra sidst på eftermiddagen fredag forventes at være restriktioner, som fraråder høje lette køretøjer på Storebæltsbroen, oplyser broen i en pressemeddelelse.

Restriktionerne ventes at blive ophævet igen ud på natten.

Vinden blæser fra sydvest, men skifter i løbet af aftenen til vestenvind. Selvom det betyder, at vinden hermed løber på langs af forbindelsen, råder A/S Storebælt fortsat alle trafikanter til at køre meget forsigtigt på grund af den høje vindhastighed.

Ifølge prognosen fra DMI er der risiko for, at vindhastigheden når op i på 25 - 26 m/s mellem kl. 21 og 24, og derfor muligvis kan medføre en kortvarig lukning af Storebæltsbroen.

Prognosen opdateres løbende, og ændringerne kan følges her.

Dagens Gossip