Nu er turister sluppet fri fra våbenmænd i Egypten

To britiske turister, der tidligere torsdag blev bortført i Egypten, er på fri fod igen, oplyser politiet.

Turisterne var på vej på badeferie i den populære ferieby Sharm el-Sheikh, da de blev bortført af bevæbnede klanmedlemmer.

Gerningsmændene krævede angiveligt, at fire fanger, der sidder fængslet i Alexandria for våbensmugleri, blev løsladt.

Det isolerede ørkenområde er vældig populært blandt udenlandske turister.

Men sikkerheden er dalet kraftigt, siden præsident Hosni Mubarak blev væltet af et folkeligt oprør i marts 2011.

Sidste år blev flere amerikanske turister bortført i området. De blev dog alle frigivet i løbet af kort tid.

/ritzau/AFP

 

Dagens Gossip