Nu får danske veteraner deres eget hemmelige sted i skoven

Skrevet af Jesper Larsen

23/07/2015

Mest læste i dag

Danske veteraner fra de senere års krigsindsatser har ofte store problemer, efter de er kommet hjem, hvor de skal indgå i det civile liv. 

En af tingene de kæmper mod, er ubehaget ved trafikstøj og høje lyde, og derfor har Veteranhjemmet i Fredericia fået en god ide.

De er gået i gang med at bygge et shelter i skoven, så veteranerne kan få fred og ro i hverdagen. 

- De kommer fuldkommen væk fra trafik og dagligdagen, og de kan nyde naturen og har fred og ro, og de bliver ikke generet af tanker, der ellers kommer i forbindelse med trafik eller mange mennesker, siger Cars Bratved, der er formand for Veteranhjemmet i Fredericia, til TV Syd. 

- Det er tanker om det, de har oplevet. da de var udsendt. Det sker også på Veteranhjemmet, når der kommer ambulancer eller andre udrykningskøretøjer forbi, så synker de sammen og kan ikke lide den høje lyd, siger Cars Bratved om beslutningen, til TV Syd. 

De har valgt at hemmeligholde stedet, så veteranerne kan være der i fred, uden at andre borgere optager stedet eller benytter sig af det.