Nu får kommunerne lov til at skrue prisen på parkering op

Parkering. Foto: Netnyhederne.dk

Der er måske snart udsigt til at prisen for at parkere din bil stiger.

I hvert fald er Socialdemokraterne klar til at lade landets kommuner hæve prisen på parkering, og dermed tjene flere penge når vi stiller bilen.

- Kommunerne skal have lov til at styre trafikken, og det kan de blandt andet gøre ved at øge priserne på parkering. Det er ensbetydende med, at prisen vil stige nogle steder, men det kan også være, at den falder andre steder, siger trafikordfører Rasmus Prehn (S) til Morgenavisen JyllandsPosten.

Netop parkeringsindtægterne blev ellers sat i bero af den tidligere regering, men nu får kommunerne altså formentlig lov til at pille ved p-priserne igen.

Alene i Københavns Kommune steg parkeringsidtægterne fra 102 millioner kroner i 2004 til hele 354 millioner i 2010. Så det er mange penge vi taler om landet over.

Dagens Gossip

Dagens TV