Nu forhandler de om gældsloftet

Ifølge flere amerikanske medier er republikanerne på vej til at gå med til midlertidigt at hæve gældsloftet, så USA forsat kan betale sine regninger, og verdensøkonomien ikke går i stå.

Nyheden om republikanernes holdningsskifte har ifølge Financial Times allerede fået aktierne til at stige.

USA holder da også vejret de kommende timer, indtil den republikanske leder John Boehner skal mødes med USAs præsident Barack Obama. Det forventes at ske klokken 21.30 dansk tid.

De strandede forhandlinger om USAs budget har de seneste dage forhindret de offentlige ansatte i at gå på arbejde, da den offentlige sektor har været lukket ned. Republikanerne har krævet indrømmelser fra Obama-regeringen om den omstridte sundhedsreform Obamacare, der ellers er vedtaget.

Dertil kommer, at republikanerne har blokeret for at hæve USAs gældsloft. Det er på dette punkt, at partiet nu angiveligt er gået med til en midlertidig løsning, så gældsloftet kan hæves midlertidigt de næste seks uger.

Regeringskrisen har også fået den kinesiske finansminister Zhu Guangyao til at opfordre den amerikanske regering til at sikre kinesiske investeringer.   

Dagens Gossip

Dagens TV