Nu kan danskerne spise yoghurt til dessert

Yoghurtdesserter er populære syd for grænsen, og nu får danskerne også mulighed for at vælge yoghurt til den søde tand, når Arla for første gang sender en yoghurtdessert på markedet.

Produktet hedder Arla Trifli og består af frugtkompot, naturel yoghurt 1.5 procent og en top af makroner. Det er mejerivirksomhedens første forsøg på at åbne det danske marked for dessertyoghurt.

Gode råd: Sådan skal du opbevare din rapsolie

- Vi vil gerne tilbyde en alternativ dessertform til de danske forbrugere, og se hvad de siger til det. Syd for grænsen er dessertyoghurt meget populært, og hylderne bugner af forskellige mere eller mindre lødige produkter, men vi har ingen planer om at oversvømme det danske marked med sukkerholdige yoghurtprodukter, fortæller Mette Schacht Færch, der er kategoridirektør for yoghurt i Arla.

Den nye Arla Trifli fås i to varianter, jordbær/rabarber og æble/kanel.

Dagens Gossip