Nu kan du købe en lille bid af København

Nu kan du få fingrene i de ikoniske grønne gadelamper, der hænger over hele København.

Siden november har kommunen været igang med det helt store fornyelsesprojekt for gadebelysning, der bl.a. indebærer, at ca. 20.000 af byens ca. 44.000 gadelamper bliver pillet ned til fordel for nye lamper med klart hvidt lys, som ifølge kommunen skulle opleves ‘næsten som dagslys’.

Læs også: Ulden mammut sat til salg på auktion

I den forbindelse bliver de tunge lamper sat til salg hos auktionshuset Lauritz.com.

Københavns Kommune sætter dem til salg, fordi Kommunalfuldmagten siger, at kommunen ikke må bortgive effekter, der har en markedsværdi. En mindre andel af lamperne vil dog blive udleveret til almennyttige formål uden beregning, skriver kommunen på sin hjemmeside.

-Vi mener, at det er den rigtige løsning at sælge lamperne på auktion, for så får alle interesserede mulighed for at købe lamperne, og samtidig får vi den aktuelle markedspris slået fast. Kommunen risikerer hverken at sælge for dyrt eller for billigt, når vi gør det på den måde, siger centerchef Steffen Rasmussen fra Teknik- og Miljøforvaltningen i København. 

Læs også: Selvlysende veje kan blive en realitet i Danmark

Lamperne, der er tegnet af stadsarkitektens kontor i 1977, har hængt i byens gader siden 1980’erne.

Der kan ikke garanteres for lampernes stand, eller om de overhovedet virker. Desuden skal du som køber selv stå for at istandsætte dem og bl.a. sætte ny fatning i samt konstruktion af ophæng.

 

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip