Nu kan du og din veninde dele tampon

Savner du også 90’ernes hotteste stykke tilbehør - venindehalskæden? Så fortvivl ej. For nu er der et nyt produkt på markedet, der kan bevise, hvor tætte du og din veninde er.

Og denne gang skal ‘tæt’ tages uhyre bogstaveligt. For med venindetamponen kommer I til at befinde jer helt tæt på hinanden - i op til otte timer af gangen, lover skaberen af det aparte tilbehør Kat Thek over for The Cut.

Men bare rolig, vi snakker ikke én tampon til deling. Den består af to tamponer forbundet med én snor. Men en syv-mands-version er også på tegnebrættet, hvis folkeskolekliken ikke er blevet uvenner endnu.

Læs også: 5 ting mænd aldrig må sige til kvinder med menstruation

Og hvis jeres menstruation ikke er synkroniseret, så I ikke kan bruge venindetamponen samtidig?

- Så er I nok slet ikke bedste veninder, siger Kat Thek.

Av, for den.

Ifølge Kat Theks hjemmeside, kan venindetamponen angiveligt købes i en række prominente butikker.

Vi spår den ikke den store succes. Men nu er tippet i hvert fald givet videre, hvis du mangler en sød værtindegave.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip