Nu kan du slå vild Lotto-rekord

Næste lørdag kan blive en historisk dag for dansk Lotto.

Det skriver eb.dk.

For fjerde lørdag i træk er der nemlig ikke blevet trukket nogen førstepræmie, så gevinsten er oppe på fristende 39,7 millioner kroner.

Det er i sig selv Danmarkshistoriens største Lotto-gevinst og den fjerdestørste, hvis man regner med Eurojackpot og Joker med.

Og så kan der endda ryge 7,1 million kroner mere med i posen, hvis trumfpuljen også ryger.

I andre relaterede Lotto-nyheder er der onsdag 10 millioner kroner i førstepræmiepuljen og 44 millioner i Superpuljen, skriver Danske Spil på sin hjemmeside.

Potentielt kan en enkelt vinder altså løbe med 54 millioner kroner, skriver eb.dk.

Dagens Gossip