Nu kan du spise vin-is - og der er procenter i

Skrevet af Jens Simonsen

17/12/2014

Mest læste i dag

Det er det New York-baserede isfirma, Mercers, der står bag den geniale kombination af is og vin, og der er ikke bare tale om is, der smager af vin. Isen indeholder nemlig fem procent alkohol, ifølge producenten.

Indtil videre kan vin-isen købes i syv forskellige varianter, blandt andet Kirsebær Merlot, Chokolade Cabernet og Hindbær Chardonnay.

Der er dog det problem, at isen indtil videre kun sælges i butikken i New York, men ifølge producenten, arbejdes der nu på at få isen afsat til udenlandske forhandlere også.

Mercers Ice Cream forsikrer i øvrigt, at man ikke kan blive fuld af at spise isen, men måske det bare er et spørgsmål om at spise nok. Det er i hvert fald et forsøg værd, hvis man får muligheden.