Nu kan du teste om der er puttet stoffer i din drink

Det er ikke mere end tre uger siden, Dagens.dk advarede om, at to unge mennesker fra Svendborg var i overhængende livsfare, efter de var blevet udsat for, at nogen havde puttet narkotika i deres drinks på et diskotek.

Og den slags sager er langt fra sjældne i hverken Danmark eller andre steder i verden.

Nu har fire unge mænd fra USA gjort noget ved sagen, skriver The Blaze.

De unge mænd har opfundet en ny neglelak, der skifter farve ved kontakt med narkotika.

LÆS OGSÅFarligt stof i omløb: Hold øje med dit glas når du er i byen

Det vil altså sige, at man kan tage neglelakken på og teste i sin drink, om farven skifter. Gør den det, skal man nok ikke drikke videre.

Neglelakken hedder Undercover Colors og er indtil videre ikke på markedet i Danmark, men hvis du mener, du ikke kan undvære sådan en, burde den kunne bestilles hjem.

Er man dreng, ja… Så kan man jo stadig vælge at tage neglelakken på. 

Dagens Gossip