Nu kan halvdelen af danskerne få gratis sms-lån

Det klinger lidt af fusk. Men det er det ikke. Og nu vi landets biblioteker give sms-lån en helt ny betydning, skriver dr.dk.

Flere end 30 biblioteker er nemlig gået sammen om at udbrede sms-lån i form af noveller til danskerne, og det er en bragende succes.

For bibliotekerne handler det om at få fat i dem, der normalt ikke er lånere - og dem, der er på farten.

- En novelle er kort, du har den med i lommen. Den starter med det samme, og du skal ikke gøre noget - hverken huske at stoppe eller at aflevere den, forklarer Ann-Britt von Seelen fra Fredericia Bibliotek.

Læser man en sms-novelle, vil man modtage mellem en og fem sms'er dagligt. Og de daglige sms'er kan godt virke noget overraskende, fortæller Julie Harms. Hun går i 10. klasse på Sct. Knuds Skole i Fredericia.

- Jeg havde glemt, at jeg havde tilmeldt mig, og lige pludselig fik jeg en besked, hvor der stod 'Jeg har klamydia'. Der blev jeg sådan lidt - Okay er det her en eller anden form for joke, men så kom jeg til at tænke på, at jeg havde tilmeldt mig historien, siger hun.

Hun er en blandt mange, der er med i ordningen - og hun er glad og overrasket over indholdet.

Har du mod på at få noveller som sms-lån, så skal du undersøge, om du er blandt den halvdel af danskerne, der er med i ordningen. Det gør du på hjemmesiden for dit lokale bibliotek.

Dagens Gossip

Dagens TV