Nu leder vennerne efter Martin Svejgaard Helbo

Skrevet af Michael Lauritsen

15/04/2013

Dagens topnyheder

Det er fortsat et mysterium, hvad der er hændt den 28-årige Martin Svejgaard Helbo. Mandag middag er en civil eftersøgning sat i gang. Det er vennerne til den unge mand, der står bag.

- Han er sidst set 20 meter fra sin gadedør, og det passer med, at det også er der, han har brugt sin telefon sidst. Det er virkelig underligt, siger Martin d'Origny Lübecker til Dagens.dk.

Han kender Martin Svejgaard Helbo perifert, mens kæresten, Sofie, er tæt på den forsvundne, unge mand. Derfor er han med til at arrangere efersøgningen.

- Vores udgangspunkt er Nørrebro, hvor Martin bor, og hvor han sidst er set. Derfra vil vi bevæge os i forskellige retninger, fortæller Martin d'Origny Lübecker.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Klokken 12 mødes vennerne ved Skt. Hans Torv. Planen er at endevende området. Martin d'Origny Lübecker håber, at mange vil hjælpe.

- Vi har lavet en gruppe på Facebook, og der er sendt beskeder til alle venner og bekendte. Derudover har vi printet nogle kort til de fremmødte, hvor der står, hvordan vi har tænkt os at gribe eftersøgningen an. Jeg ved ikke, hvor mange, der kommer. Hvis vi bliver 100, bliver jeg glad, siger han til Dagens.dk.

Hele weekenden har politiet arbejdet intenst med at klarlægge den unge mands færden. Men det er forsat uklart, hvad der skete, efter han gik fra baren Bakken i Kødbyen omkring klokken 02.

Politiet ved, at Martin Svejgaard Helbo var i telefonisk kontakt med sin kæreste fredag aften. Og et vidne har set den 28-årige stige ud af en taxa på Nørrebro.

LÆS OGSÅ: Martin Svejgaard Helbo er fortsat som sunket i jorden

Men hverken kæresten, vidnet eller taxaselskabet har kunne bidrage med oplysninger, der har kunne kaste lys over, hvad der efterfølgende er sket.

Martin Svejgaard Helbo forlod baren uden sin jakke og var iført en bordeux-farvet Alis-trøje, en kasket i samme farve, sorte jeans og sorte støvler. Han har desuden fuldskæg.

Han er også efterlyst via Facebook-siden Efterlysning - Savnede Personer Danmark.

Ved du noget? Kontakt Dagens.dk's journalist på ml@dagens.dk.