Nu løber Carlsberg også tør for Coca-Cola og Fanta

Skrevet af Ann Katrine Warren

22/08/2013

Dagens topnyheder

 

Nu rammer 130 tapperiassistenters strejke hos Coca-Cola Carlsberg Læsk i Fredericia også forbrugere med hang til sodavand. Efter otte dage med strejke er det tyndet kraftigt ud i lageret med Coca-Cola og Fanta.

- I dag har vi udsolgt af nogle produkter på vores lager, og i morgen får vi det på andre. Så går der ikke særlig lang tid, før vi har udsolgt ude hos vores kunder, siger kommunikationsdirektør hos Carlsberg Jens Bekke til DR Nyheder.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Tapperiassistenterne strejker i protest mod, at bryggeriet har ansat en elektriker, som ikke har tænkt sig at melde sig ind i en fagforening. Nu vil Carlsberg have Arbejdsrettens tilladelse til at fyre de strejkende medarbejdere, hvis konflikten fortsætter.

Allerede onsdag måtte Carlsberg melde udsolgt af fustager med Tuborg og Carlsberg-fadøl. Nu er det altså også sodavand, som er tæt på udsolgt.

Strejken rammer dog ikke lageret af flaskeøl, da tapperiassistenterne ikke håndtere den varegruppe.