Nu raser Thyra: Man ser de ældre som tal i et regneark og jul og nytår er 'flødeskum', der fjernes, så snart pengene bliver trange

Sådan siger Liberal Alliances socialordfører Thyra Frank efter, at det nu er kommet frem, at direktøren for Sundhed og Omsorg i Esbjerg kommune Arne Nikolajsen vil foreslå politikerne at skære julefrokoster, juleaftensfest og øvrigt hyggearrangementer væk på kommunens plejehjem. Esbjerg fattes penge, og hellere skære i det, direktøren kalder "hygge-aktiviteter" end i hjemmeplejebesøg.

- Desværre vidner det om tankegangen og prioriteringen bag store dele af den kommunale ældrepleje. Man ser de ældre som tal i et regneark og jul og nytår er 'flødeskum', der fjernes, så snart pengene bliver trange. Ældre borgere bliver set som en besværlig byrde, der skal placeres og rent ud sagt opbevares, siger Thyra Frank

LÆS OGSÅKommune vil spare: Julen bliver aflyst på alle plejehjem

I stedet for at følge den bureaukratiske autopilot, når bundlinjen lyser rødt, kunne man med fordel se på, om ikke de enkelte plejehjem har forslag til at fordele midlerne anderledes, så livskvaliteten stadig er i højsædet. Men det kommunale styre efterlader ikke megen råderum til, at plejecentrene selv kan træffe den slags beslutninger, påpeger socialordføreren:

- De her historier er bare et symptom på alt, hvad der er galt i den offentlige ældrepleje, siger Thyra Frank.

Dagens Gossip

Dagens TV