Nu skal det koste at hænge i overhalingsbanen

Du kender typen, der bliver hængende i overhalingsbanen, selvom der er ikke er nogen at overhale. Eller ikke giver plads ved sammenfletninger. Eller endnu værre: kører hasarderet og laver håndbremsevendinger.

Dem kender de også i Storbritannien, og de er også overordentlig trætte af den type bilister. Derfor er transportminister Stephen Hammond nu klar med en plan, der skal give politiet lov til at give bøder på stedet på op til 100 pund - svarende til knap 900 danske kroner.

Det skriver telegraph.co.uk.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Skødesløse bilister er en plage og deres uagtsomhed sætter uskyldige menneskers liv i fare, siger Stephen Hammond.

I dag skal den slags trafiksager gennem retssystemet, og ifølge telegraph.co.uk kan man ofte slippe afsted med sine forseelser.

I Danmark lancerede Vejdirektoratet i marts kampagnen Hold til højre for at få bilister med hang til overhalingsbanen til at trække ind i højre spor.

Dagens Gossip

Dagens TV