Ny anholdelse i bestialsk drabssag

Ifølge det britiske medie er der tale om en 50-årig mand, der blev anholdt i Welling i det sydøstlige London.

Lee Rigby blev angrebet af to mænd nær Woolwich Kaserne i London. Først kørte gerningsmændene ham ned, hvorefter de sprang ud af bilen med knive, en machete og en kødøkse, som blev brugt til at hakke løs på offeret.

På en videooptagelse siger en af gerningsmændene, mens han står med en kødøkse og en slagterkniv i hænderne, at det britiske folk først kan »leve i fred«, når Storbritannien har trukket alle sine tropper hjem.

Af de ti anholdte i sagen sidder fire fortsat fængslet, heriblandt manden, der optræder i videooptagelsen.

Premierminister David Cameron har fordømt angrebet på soldaten og mener, der er stærke indikationer på terrorisme.

Dagens Gossip

Dagens TV