Ny app afslører dig: Så afhængig er du af mobilen

Vi siger tit, mest i sjov, at vi er blevet afhængige af vores mobiltelefoner.

Nu kan en ny app, med navnet ‘Moment’ afsløre, i hvor høj grad, det passer.

Formålet er at skabe en bedre og sundere balance mellem det virkelige liv, og det, vi lever gennem en skærm.

Det skriver Techcrunch.com.

På den måde undersøger app’en dit daglige brug af mobilen, ligesom du med den kan sætte begrænsninger på dit forbrug, og får tilbudt at blive ‘prikket’, hvis du overskrider det.

Udvikleren bag app’en, Kevin Holesh, fik idéen, da han opdagede, hvor meget hans digitale afhængighed var begyndt at påvirke hans forhold til andre mennesker i den virkelige verden.

Da han flyttede sammen med sin forlovede og skulle starte et liv op sammen med hende, begyndte de at slukke deres telefoner ud på dagen, for at kunne slappe bedre af, skriver Kevin Holesh i et blogindlæg.

- Vi var pludselig holdt helt op med lave sjove og produktive ting sammen, skriver han.

Han mener, at de fleste mennesker slet ikke selv er klar over, hvor meget de i virkeligheden bruger deres telefoner hver dag.

- Som et lille eksperiment bad jeg folk om at gætte, hvor højt deres daglige forbrug var, og de fleste gættede 50 procent for lavt, siger han.

- De daglige begrænsninger hjælper folk med at sætte et mål for, hvor meget de vil være på deres telefon.

Dagens Gossip

Dagens TV