Ny asfalt i Slagelse

Fra torsdag og frem til 1. november lægger Vejdirektoratet ny asfalt på rute 22 i Slagelse mellem krydset Vestergade/Strandvejen og rundkørslen ved Løvegade.

Først fræses den eksisterende asfalt af i tre centimeters dybde, og derefter lægges der et nyt slidlag ud i begge retninger.

Arbejdet udføres fra klokken 9-15, og trafikkanterne skal regne med ekstra transporttid i forbindelse asfaltarbejdet. Der vil på strækningen være en hastighedsbegrænsning på 50 km/t.

Når vejarbejdet er færdigt, vil trafikanterne opleve forbedret kørekomfort og sikkerhed, oplyser Vejdirektoratet.

 

Dagens Gossip