Ny borgmester vil have bilerne ud af byen - men overvejer selv borgmesterbil

Skrevet af Lotte Sørensen

03/12/2013

Dagens topnyheder

Enhedslistens Morten Kabell blev partiets første borgmester, da han efter kommunalvalget kunne sætte sig på posten som miljø- og teknikborgmester i København. Valgsloganet lød, at biler skal bagerst, men nu overvejer han selv en borgmesterbil. Det skriver eb.dk.

Han slår fast, at han stadig vil arbejde for bedre forhold for cykler i byen.

Læs også: Venstre i Nyborg: Nu tager vi borgmesterposten

- Men samtidig er det vigtigt for mig, at jeg udnytter min tid bedst muligt til gavn for byen og dens indbyggere. Jeg skal kunne nå så mange møder som muligt. Men jeg det er naturligvis også afhængig af, hvilken bil jeg bliver tilbudt. Den skal være så CO2-neutral som muligt, siger Morten Kabell.

Han har tænkt sig at lade embedsmændene på rådhuset rådgive ham, inden han tager en beslutning i begyndelsen af det nye år.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Jeg kan også godt garantere, at jeg aldrig bliver ham, som bliver hentet om morgenen i borgmesterbilen, siger Morten Kabell.

Er det ok, hvis Morten Kabell får borgmesterbil, selvom han vil have biler ud af byen? Deltag i debatten her.