Ny chokerende undersøgelse: Kræftfremkaldende stof i e-cigaretter

Skrevet af Sol Stoffregen

22/01/2015

Mest læste i dag

En ny amerikansk undersøgelse afslører, at det kræftfremkaldende stof, formaldehyd, gemmer sig i de populære e-cigaretter. Det har længe været kendt, at formaldehyd findes i almindelig cigaretrøg. 

Forskerne understreger, at eksponeringen af formaldehyd ved kronisk brug af elektroniske cigaretter, kan være fem til 15 gange højere end ved almindelige cigaretter.

Læs også: Storbritanniens første cannabis e-joint sælges nu og er 100% lovlig

Undersøgelsen, som blev offentliggjort i onsdags i magasinet New England Journal of Medicine, er lavet af forskere fra Portland State University i Oregon. Det skriver NBC News.

Dog maner undersøgelsens ledende forsker, kemiprofessor og ingeniør James F. Pankow, til besindelse i den endelige dom af elektroniske cigaretter.

- Det er alt for tidligt ud fra et epidemiologisk synspunkt at sige, hvor slemt det er. Men bundlinjen er, at i e-cigaretter er der toksiner og nogle optræder i højere grad end i almindelige cigaretter. Og hvis du damper, bør du nok ikke bruge en alt for koncentreret dosis, siger James F. Pankow og understreger, at forskerne kun har kigget på ét eneste stof, og at der findes over 8000 forskellige stoffer i cigaretrøg.

Læs også: Overraskende tal viser, hvem der ryger e-cigaretter

Siden de første e-cigaretter så dagens lys i Kina i 2003, har interessen for de dampende pinde bredt sig til hele verdenen.  Men det er endnu for tidligt at sige noget endeligt om langtidsbivirkningerne.

- Mange tror, at e-cigaretter er sikre. og de har det helt fint efter at have brugt e-cigaretter i et år. Men faren ved e-cigaretter, hvis der er nogen, vil først blive opdaget om 10 til 15 år, når de opstår hos kroniske brugere, siger James F. Pankow.