Ny creme kan slette tatoveringer uden det gør ondt

Skrevet af Ninna Andreasen

18/02/2015

Mest læste i dag

Det er smertefuldt, dyrt og omfattende, hvis man i dag skal have fjernet tatoveringer. Det sker oftest via laserkirurgi.

Men nu har en canadisk studerende tilsyneladende gjort en opdagelse, som vil få folk over hele verden, der har fortrudt deres permanente kropsudsmykning, til at juble. Det skriver CBC

Den 27-årige Alec Falkenham fra universiteten i Halifax har opfundet en creme, som han siger vil få blækket i tatoveringer til at forsvinde over tid.

“Når man sammenligner det med laser-baseret fjernelse, hvor man ser forbrændinger, ar, vabler, har vi i stedet designet et medikament, som egentlig ikke har mange bivirkninger, siger han.

Læs også: Hun har tatoveret halvdelen af sit ansigt - men du kan ikke se det

Cremen angriber nemlig ikke nogle af de normale hudceller, hvorfor der ikke skulle opstå inflamation.

“Faktisk tror vi, at der ikke vil være inflamation overhovedet og at den faktisk vil være anti-inflamatorisk,” fortsætter han Alec Falkenham.

Ikke kun nemmere og sikrere - også billigere
Når der bliver sprøjtet blæk ind under huden, sker der en reaktion i immunforsvaret. Celler flytter sig til det tatoverede område for at “spise blækket”.

Nogle bærer det ud gennem kroppens lymfer, mens andre “overspiser” og strander i huden, hvor de danner tatoveringen. Cremen angriber de sidste celler, som er fyldt med blæk, og får dem gradvist til at forsvinde.

Læs også: Nu kan du lave midlertidige tatoveringer af dine egne billeder

Alec Falkenham ved endnu ikke, hvor mange gange cremen skal påføres, fordi man endnu tester den. Men han regner med, at prisen vil være mellem cirka 30 og 45 kroner for et område på 10 gange 10 centimeter.