Ny delebil lige så nem som bycykel

Skrevet af Mikkel Lysgaard

04/09/2014

Dagens topnyheder

Det er det internationale delebilskoncept car2go, der nu bliver introduceret i København.

Konceptet går i al sin enkelthed ud på, at du gennem ordningens app på din smartphone kan finde den nærmeste bil, hoppe ind i den og køre, hvorhen du vil. Når du er færdig, parkerer du bilen. Og betaler for hvor mange minutter, du har kørt.

Læs også: Hovedstaden bruger 20 millioner på bycykler

Parkering på de offentlige p-pladser er inkluderet i prisen - og car2go har lavet en aftale med Q-park, så der er endnu flere områder, man kan parkere i. Derudover skal du heller ikke tænke på brændstof, forsikring eller service. Det er også en del af prisen.

Handels- og udviklingsminister, Mogens Jensen (S), ser frem til car2gos lancering:

”Jeg er glad for, at car2go nu introducerer sit delebilskoncept i København. Delebiler er en af fremtidens transportformer i moderne storbyer, og kan være med til at afhjælpe trængsel og give et innovativt alternativ til privatbilismen. Vi arbejder hårdt for at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. De giver både vækst og arbejdspladser, og det glæder mig, at indsatsen bærer frugt. car2gos valg af Danmark bekræfter, at vores grønne profil og ambitiøse klimamålsætninger giver gode muligheder for nye transportløsninger til gavn for borgerne og miljøet,” siger Mogens Jensen i en pressemeddelelse.

Læs også: Danskerne deler glædeligt bil med naboen

Car2go er allerede en stor succes i blandet andet Milano, Wien og Hamborg. Og danske medlemmer af ordningen kan også bruge sit medlemsskab i de europæiske byer, hvor car2go allerede er i forvejen.

Ordningen begynder med 200 Smart fortwo-modeller. Prisen er 3,50 kr. i minuttet, 135 kr. pr. time og max 500 kr. om dagen.

Du kan allerede i dag registrere dig som bruger på car2gos hjemmeside