Ny dokumentation for svindel med dansk bistand i Afghanistan

Den afghanske præsident, Hamid Karzai, påstod ellers under sit besøg i Danmark for nylig, at den danske bistand er i gode hænder. Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) erkender nu, at Karzais ord ikke er meget værd.

»Vi ved udmærket, at Karzais bastante udmelding ikke holder i byretten,« siger udviklingsministeren til Information. Han understreger dog samtidig, at omfanget af svindel med dansk Afghanistan-bistand er »meget beskedent i forhold til den samlede udbetaling til Afghanistan«.

NATOs antikorruptionschef, Leif Agerskov, har anslået med et slag på tasken, at en tredjedel af den halve milliard danske skattekroner, som et bredt flertal i Folketinget har besluttet at sende til Afghanistan hvert år, går tabt på grund af inkompetente embedsmænd og korruption.

Ifølge Christian Bjørnskov, lektor i international økonomi ved Aarhus Universitet, er de ti projekter blot toppen af isbjerget.

»Det er formentlig kun de værste sager, der kommer for dagens lys,« siger han til Information.

Dagens Gossip

Dagens TV