Ny erhvervs- og turistchef i Rebild Kommune

Rebild Kommune styrker den erhvervs- og turistmæssige udvikling og samler erhverv og turisme i et nyt fælles erhvervs- og turistkontor, der skal ledes af Kim Bak Kristensen. Kim Bak Kristensen skal stå i spidsen for arbejdet med at skabe rammerne for, og udvikle erhvervs- og turistområdet, med afsæt i den nye erhvervs- og turisme politik og strategi.

Kim Bak Kristensen har bred ledererfaring, fra chef- og projektlederstillinger både på det offentlige og det private arbejdsmarked. Det seneste år har han arbejdet som selvstændig virksomhedsrådgiver indenfor strategiudvikling og implementering, HR og ledelse.

Han får ansvaret for servicering af erhverv, turistaktører og netværk. Med opgaven følger rådgivning af virksomhederne og udbygning af samarbejdet mellem erhverv og kommune. Samtidig skal der etableres en event- og brandingorganisation som et privat-offentligt samarbejde mellem erhvervet og Rebild Kommune.

Kim Bak Kristensen begynder på jobbet som erhvervs- og turistchef den 1. februar.

Dagens Gossip