Ny FCN-mand vil vinde målmandskampen

- Jeg er ikke kommet hertil for at sidde på bænken. Jeg har stået fast i halvandet år nu, og det er ikke min plan, at det skal ændre sig, siger den 23-årige målmand, der er kommet til fra Viborg som oprykkernes klare førstevalg.

28-årige Jesper Hansen har siddet solidt på den plads i FCN i årevis, men det afskrækker ikke den unge udfordrer.

- Jesper har gjort det fantastisk, det kan man ikke tage fra ham. At han er inde omkring landsholdet taler sit eget sprog, men jeg er alligevel sikker på, at jeg kan gøre mig gældende.

Jesper Hansen har udtrykt ønske om at prøve sig af i udlandet.

- Det vil gøre vejen til en startplads lettere selvfølgelig, siger Martin Hansen med et grin.

- Jeg ved, at jeg vil passe godt ind her i FCN. Jeg er en spillende målmand, der gerne deltager i opspillet med igangsætning samtidig med, at jeg har de klassiske dyder med kampafgørende redninger og er god ude i feltet.

Martin Hansen har før Viborg været rundt om Liverpools talentakademi og reserver samt et udlån til Bradford City.

Dagens Gossip