Ny forskning afslører: Så skadeligt er light-sodavand for dine tænder

Skrevet af Morten Larsen

03/12/2015

Dagens topnyheder

Forskere ved University of Melbourne har set nærmere på light-sodavands negative effekter på tænderne, og australiernes resultater kan muligvis fjerne smilet på dine læber, hvis du gerne labber de sukkerfrie varianter i dig.

De australske forskere har nemlig fundet ud af, at light-sodavand gør lige så meget skade på tænderne som de traditionelle produkter med ægte sukker i.

Forskerne, der testede 23 forskellige slags drikkevarer i forbindelse med deres undersøgelse, fandt ud af, at de sukkerløse varianter af boblevand – dem, der indeholder sødemidler og ofte har lave PH-værdier - var årsag til målbare skader på emaljen.

Deres undersøgelse viser, at sukkerfrie læske- og sportsdrikke kan blødgøre tandemaljen med 30 til 50 procent.

Læs også: Sådan reagerer kroppen på light-sodavand

Professor Eric Reynolds fra University of Melbourne forklarer, at man sådan set godt kan reducere ens forbrug af sukker og mindske risikoen for huller i tænderne, hvis man skifter fra de traditionelle sodavand til light-produkterne.

Men de kemiske sammensætningerne af syrer i de sukkerfri varianter kan samtidig være med til at forårsage lige så meget skade på tænderne som de sukkerrige drikke, og derfor mener han, at dårligdommene på den måde går lige op.

- Syren er med til at opløse tandens hårde væv, forklarer Eric Reynolds til Epoch Times og fortsætter:

- Hvis det udvikler sig til et fremskredent stadie kan det skade den bløde masse inde i tanden, siger den australske universitetsmand.

Syreskalder på tænderne kaldes for tanderosion, og citronsyre er ifølge forskerne slem til at forårsage disse skader.

Sukkerfri cola indeholder både citronsyre og fosforsyre – og begge dele er ikke godt for de bobleglade bisser i munden, lyder meldingen fra Australien.

Hvis din emalje er eroderet, så er den mere sårbar over for bakterier, hvilket gør tænderne modtagelige for karies, forklarer Eric Reynolds.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: