Ny forskning: Dine gener styrer dine kaffevaner

I Danmark drikker vi, ifølge Mellemfolkeligt Samvirke, omkring 20 millioner kopper kaffe om dagen.

Det svarer til fire kopper om dagen per dansker, og for kaffedrikkere mellem 28 og 45 år er kaffeforbruget markant større.

Faktisk er Danmark den tredje mest kaffedrikkende nation i verden - kun overgået af Finland og Sverige.

Nu viser en stor amerikansk undersøgelse, foretaget af forskere fra Harvard School of Public Health i samarbejde med et amerikansk kvindehospital, at en stor del af vores kaffe-vaner er genetisk bestemt.

- Kaffe og koffein er blevet forbundet med både gavnlige og negative sundhedseffekter. Vores nye opdagelser gør det muligt at udpege de folk, som kan have bedst gavn af at sætte deres kaffeforbrug enten op eller ned, siger Marilyn Cornelis, som er en af forskerne bag den nye, omfattende kaffe-analyse.

Forskerne undersøgte data fra over 120.000 kaffedrikkere, og fand tpå den måde frem til seks helt nye gen-variationer, som har en direkte betydning for vores måde at reagere på kaffe og koffein.

To af de nyfundne gentyper, forklarer forskerne, var forbundet med folks koffeinstofskifte, og to af dem menes at kunne forstærke koffeinens postive effekter.

To af de nye genvarianter har ifølge de amerikanske forskere, ikke tidligere været forbundet med hverken stofskiftet eller kaffes neurologiske virkninger.

På den måde peger forskningen altså på, at kaffedrikkere selv ubevidst tilpasser deres indtag for at få den mest optimale effekt ud af koffein-indholdet i den varme drik.

Dagens Gossip