Ny forskning: Dit barn lærer sproget i maven

Skrevet af Christian Ribergaard

10/05/2013

Dagens topnyheder

Forskere fra Sverige og USA har via ny forskning påvist, at børns læring starter tidligere end først antaget. Når du snakker til din baby i maven, så lytter den. I hvert fald de sidste 10 uger af graviditeten, hvor dens hørelse er fuldt udviklet.

Det er ikke sådan, at barnet forstår hvad der bliver sagt, men den registrerer lydene, rytmen og måden ordene bliver sagt på. Den lærer af sin mor, og kan genkende lydene når den bliver født.

Ikke en genvej

Inden du får fikse idéer om at give dit ufødte barn et kursus i kinesisk, så advarer forskerne mod at overstimulere barnet.

Barnet sover for det meste, mens de ligger i maven. Hvis man prøver at påvirke det ufødte barn, så kan man let komme til at forstyrre barnets søvnbalance og dermed skade det.

Samtidig har det vist sig, at for meget lyd kan skade dit barns evne til at forstå lyde.