Ny forskning: Hovedpine kan ødelægge din hukommelse

Smerterne kommer lige så stille snigende. Det begynder måske med en banken over det ene bryn. Til sidst hamrer det ubønhørligt og ulideligt i hele hovedet. Op mod 80 procent af danskerne døjer jævnligt med problemet; spændingshovedpine.

Spændingshovedpine stammer som regel fra ømme muskler, stress, for lidt søvn, og en usund livsstil, og mange vælger den hurtige løsning mod hovedpinen: Vi danskere sluger smertestillende medicin som aldrig før.

Men hvis du bare dulmer pinen med piller, risikerer du, at spændingshovedpinen bliver en permanent tilstand, der tilmed kan få fatale konsekvenser.

En stor norsk undersøgelse afslører nemlig, at der er en alvorlig risiko for, du bliver dement. Mennesker, som lider af hyppig hovedpine, har med andre ord dobbelt så stor risiko for at få ødelagt deres hukommelse.

Læs også: En ‘mærkelig form for humor’ kan være et tidligt tegn på demens

Første studie af sin slags
Det er første gang, man undersøger den direkte sammenhæng mellem hovedpine og demens. Forskerne har sammenholdt data fra store helbredsundersøgelser og demens-registre i Norge.
Godt 51.000 mennesker har været med i studiet. Den klare konklusion har vakt opsigt, og har fundet vej til flere internationale, medicinske tidsskrifter. Blandt andet er den for nyligt blevet offentliggjort i ”The Journal of Headache and Pain”.

Der er forskellige former for demens. Den mest almindelige kaldes vaskulær demens. Og det er den type demens, som hyppige hovedpiner kan føre til. Det skyldes blandt andet, at hjernen får for lidt ilt.

Læs også: Tre glas champagne om ugen kan bekæmpe Alzheimers og demens

Skynd dig at gøre noget
Symptomerne på vaskulær demens kan i starten være diffuse – som for højt blodtryk, for højt kolesteroltal, gammelmandssukkersyge; og altså hovedpine.

Ifølge professoren bag studiet, Knud Hagen fra Institut for Neuromedicin, bør man skynde sig at gå til læge og få et helbredstjek, hvis man er meget plaget af hovedpine.

Billeder af hjernen vil kunne vise, om du har små eller større forandringer, som skal få alarmklokkerne til at ringe, og det er vigtigt at spotte sygdommen tidligt, så du har mulighed for at sætte ind.
Demens, som opstår på grund af spændingshovedpine, kan nemlig i nogen grad, forebygges. Særligt sunde vaner kan sætte en stopper for spændingerne. Læs mere om, hvad du selv kan gøre i artiklen her: 7 metoder til at slippe for spændingshovedpine

Læs også: Undersøgelse viser, at omsorg for børnebørn hjælper med at forhindre demens.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip