Ny forskning: Hvide kvinder får oftere brystkræft

Tallene taler deres tydelige sprog. Sydasiatiske kvinder har 18 procent mindre risiko for at får brystkræft end hvide kvinder og de afrikanske kvinder har 15 procent mindre risiko, viser en stor undersøgelse kaldet ’Million Women Study’ lavet på Oxford University gennem fem år.

Få fire gode råd til at forebygge brystkræft på udeoghjemme.dk

Forskningen dykker ned i kvinders heldbred og undersøger alt fra kræft til andre helbredsmæssige sygdomme og kommer omkring mere end en million hvide kvinder i alderen 50-64 år.

Livsstilen har skylden

Undersøgelsen er trykt i British Journal of Cancer og pointerer, at det er de forskellige gruppers livsstil som gør udslaget og bestemmer om kræften kommer eller ej. Men alle grupper er i risikozone, hvis ikke de passer på sig selv. Til det siger Doktor Toral Gathani fra Oxford University:

- Det er vigtigt for kvinder uanset deres etniske baggrund at forstå, hvilke faktorer der spiller ind på udviklingen af brystkræft så som overvægt og for stort alkohol forbrug, så de kan tage deres forbehold.

Falske myter om overvægt. Se dem på udeoghjemme.dk

Amning og flere børn

De afrikanske og sydasiatiske kvinder får i gennemsnit flere børn end de hvide kvinder og bare det har lidt at skulle have sagt. Og sammen med amning spiller begge dele altså ind på risikoen for brystkræft. Jo flere børn og jo mere du amme, jo mindre bliver risikoen.

Samtidig siger undersøgelsen også at netop disse faktorer ikke nødvendigvis er nogle, man som hvid kvinde kan gøre så meget ved, når man ser på samfundets opbygning i forhold til eksempelvis arbejdsmarkedet.

Andre ting man kan gøre noget ved er indtaget af alkohol, som er langt større hos hvide kvinder. Mest af alt fordi flere kvinder i især de sydasiatiske lande slet ikke drikker.

En anden ting der spiller ind er vægten og her viste undersøgelsen faktisk, at de hvide kvinder generelt ikke er større og mere udsatte end de andre grupper.

Grundlæggende handler det for alle kvinder om at passe på sig selv og forsøge at leve et liv uden for meget alkohol og overvægt, og ja så er det altså ingen skade til hvis amning og fødsler står højt på prioriteringslisten.

Af Mette Skøtt, udeoghjemme.dk/NewsDesk, Aller Media.

Dagens Gossip