Ny forskning: Kvinder med mange tatoveringer har højere selvværd

Tatoveringer har i de seneste år udbredt sig til en populær form for kropsudsmykning i alle lag af samfundet, og fra deres plads på blandt andet skuldre og håndled beretter de permanente tegninger typisk om et minde eller en livsanskuelse.

De farverige 'tusser' siger dog også noget om selvværd, hvis man skal tro en ny undersøgelse fra Texas Tech University i USA.

Her har sociolog Jerome Koch konkluderet, at kvinder med flere tatoveringer har højere selvværd en kvinder med færre eller ingen tatoveringer – men samtidig gemmer de dekorerede kvindekroppe ofte på en problemfyldt fortid.

Endvidere konkluderer den amerikanske sociolog, at tatoveringer kan fugere som en mekanisme til at bearbejde vanskelige perioder i kvindernes liv.

Det kommer dog ikke som en stor overraskende, da utallige mennesker har ladet deres kroppe udsmykke med tatoveringer for at minde vedkommende om tabet af et familiemedlem, et sygdomsforløb eller noget lignende.

Læs også: Forskere: Folk med tatoveringer er mere aggressive

Beslutningen om at få en tatovering kan dog tages for hurtigt eller i en brandert, og i sådanne sitatuoner ender mange med at gennemgå de tidskrævende behandlinger, der kan fjerne de blækfyldte minder fra huden.

Jerome Koch har fundet ud af, at det især er kvinder, der får deres tatoveringer fjernet eller ændret. Samtidig har sociologen fundet ud af, at kvinder med fire eller flere tatoveringer var langt mere tilbøjelige til at have forsøgt selvmord på et tidspunkt i deres fortid. 

Forskeren antager på den baggrund, at disse kvinder forsøger at finde måder at genvinde deres traumatiske oplevelser - og måske generobre deres egen krop fra de eksterne kræfter, der var med til at forme og skade kvinderne.

Da der kan være en vis sammenhæng mellem lavt selvværd og selvmordsforsøg, så tyder noget på, at kvinderne med de mange tatoveringer lykkes i deres forsøg på at få det mentalt bedre i fremtiden.

Nu er en tatovering dog næppe løsningen for de mennesker, der går rundt med selvmordstanker, og derfor er det værd at afslutte denne artikel med en opfordring til at søge professionel hjælp i en fart, hvis man går med disse mørke tanker.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV