Ny forskning: Små mængder motion forlænger også livet

Studierne bygger på tal fra 56.000 danske mænd og kvinder i alderen 50 til 64 år, som fra 1993 til 1997 gav detaljerede oplysninger om deres kost og livsstil samt prøver af blandt andet blod og fedtvæv.

»Tidligere har man troet, at jo mere fysisk aktivitet, jo mere faldt dødeligheden. Men vi kan se med vores statistiske metode, at dødeligheden falder enormt, når man går fra inaktiv til aktiv, og derefter falder den ikke nævneværdigt,« siger Nina Føns Johnsen, der har ledet forskningsprojektet for Kræftens Bekæmpelse.

Ifølge undersøgelsen når man en tærskel med lavere dødelighed, når man er aktiv en halv time med alt fra sport, cykling og gåture til havearbejde og husarbejde. Aktiviteter som cykling og sport har størst effekt med et fald i dødeligheden på over 20 procent.

Antallet af dødsfald i 2010 var 20 procent lavere i gruppen af personer, der havde været aktive i en halv time om dagen, sammenlignet med de inaktive.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Blandt de personer, som var aktive i meget længere tid, faldt antallet af dødsfald ikke meget mere, skriver Politiken.

Dagens Gossip