Ny Fredericia-borgmester: Nu skal vi i arbejdstøjet

Der blev her til aften ryddet op i lokalpolitikken i Fredericia.

På et ekstraordinær byrådsmøde tilsluttede alle byrådsmedlemmer, at Thomas Banke bliver fritaget for jobbet som borgmester. Og enstemmigt vedtog byrådet, at Kenny Bruun Olsen bliver Fredericias nye borgmester.

Inden byrådsmødet var der møde i Venstre og her besluttede man, at trække ekskluderingen af fire Venstre-folk tilbage.

Der var klapsalver i byrådssalen til Kenny Bruun Olsen. Tilskuerpladserne var besat til aftenens ekstraordinære byrådsmøde.

Den nye borgmester fortæller, at han er glad for at være valgt til borgmester:

- Nu skal vi trække i arbejdstøjet. Det var dejligt at se, at alle byrådsmedlemmer bakkede mig op. Jeg glæder mig til det fremtidige arbejde, siger Kenny Bruun Olsen til dagens.dk.

På spørgsmålet om det kan give splid omkring, at de fire ekskluderede Venstre-medlemmer nu er tilbage igen svarer borgmesteren:

- Nej det tror jeg ikke. Jeg tror vi alle sammen har lært af dette og som jeg ser det, er vi alle sammen på en eller anden måde vindere, slutter Kenny Bruun Olsen.

Dagens Gossip

Dagens TV