Ny grænseaktion mod Rihanna

De canadiske myndigheder slog i går atter til mod Rihannas turné, da hendes lastvogne skulle over grænsen på vej til mandagens koncert i Winnipeg. Karavanen blev stoppet og alle køretøjer gennemsøgt, hvilket medførte en forsinkelse, der fik Rihanna til at bide negle. Hun stod på spillestedet MTS Center uden scene, rekvisitter og forstærkerudstyr.

»Det ser skidt ud for Winnipeg. De tilbageholder mine lastvogne ved grænsen igen og min scene ligger i de biler - skilt ad i små stykker«, skrev den nervøse sangerinde på Twitter.

Aktionen skyldtes sandsynligvis, at der var gevinst i sidste uge. Grænsepolitiet fandt en lille smule marihuana på en af R&B-stjernens medarbejdere i onsdags, da hendes tourbusser skulle den modsatte vej. Det beskedne fund udløste en omfattende jagt på ulovlige stoffer, men selv om canadierne satte narkohunde ind, var der ikke mere at komme efter.

I går fik Rihannas køretøjer den helt store tur igen med det resultat, at arrangøren Line Nation måtte udskyde koncerten en times tid. Sangerindens »Diamonds«-turné har været forfulgt af problemer siden starten for godt 14 dage siden.

Først blev Rihanna blev ramt af halsbetændelse, så kom mødet med grænsekontrollen og senest måtte rapperen A$Ap Rocky, som varmer op for Rihanna, melde sig syg. Han var dog frisk igen til den forsinkede koncert i aftes.

Dagens Gossip

Dagens TV