Ny håndbog vejleder om børns mobiltelefon, computerspil og mobning

"Digital Barndom – Gode råd og redskaber til en tryg hverdag med medier” hedder håndbogen, der giver information og gode råd om alt fra barnets første mobiltelefon til computerspil, tablets og digital mobning. Håndbogen udfordrer også forældre til at forholde sig til digitale medier som tv, internet og apps på smartphones og tablets.

Digitalisering er udfordrende for voksne

”… forældre og voksne, der arbejder med børn og unge, har en udfordring i at følge med i børnenes digitale liv. Derfor er vi her!” lyder introen til håndbogen, der er udgivet af kidsandmedia dk i Børkop som en hjælp til forældre og andre voksne, der arbejder med børn og unge.

I bogen kan man læse om mobiltelefon, apps, spil, film, tv, internet og digital mobning. Der er masser af relevante oplysninger om bl.a. klageforanstaltninger og love samt nyttige links til forskellige hjælpeinstanser på området. Håndbogen indeholder også massevis af spørgsmål, forældre og andre voksne kan tale om med hinanden eller med deres børn.

Dagens Gossip