Ny hjemmeside skal gøre vejen til udlandsophold lettere

Det sker som led i at få flere studerende med internationale erfaringer på CVet. Det har 17 procent af de studerende på de videregående uddannelser i dag, men målet i 2020 er, at halvdelen søger ud i verden.

»Regeringens mål er, at alle studerende på de videregående uddannelser skal have et internationalt element i deres uddannelse. For at Danmark kan drage fuld nytte af globaliseringens muligheder for at skabe vækst og jobs, kræver det medarbejdere med et globalt udsyn og højt fagligt niveau med internationale kompetencer. At tage til udlandet i løbet af sin uddannelse er et karrierevalg, der giver mulighed for at opnå relevante kompetencer, som kan bruges senere i arbejdslivet,« udtaler uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i en pressemeddelelse.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV