Ny husmor-porno stjålet før udgivelse

Skrevet af admin

12/06/2015

Dagens topnyheder

Der er god grund til at sætte kryds i kalenderen torsdag den 18 juni. Ikke alene er der folketingsvalg i Danmark, det er samtidige dagen hvor fans af bøgerne "Fifty Shades of Grey" kan tage en ny erotisk bog med under dynen.

Få dage før udgivelsen melder bogens forlag imidlertid manuskriptet til den nyeste bog "Grey: Fifty Shades of Grey as Told by Christian" stjålet. Det bekræfter bogens britiske forlag Penguin Random House UK i en pressemeddelelse ifølge CNN.

- Vi kan bekræfte, at politiet i Kent efterforsker tyveriet af et færdigt manuskript af E.L. James' nye bog, skriver forlaget.

En talsmand fra Kent Politi i det sydøstlige England bekræfter, at de har modtaget en anmeldelse, som de nu undersøger.

Bogen er den fjerde i rækken af de populære romaner om det sadomasochistiske forhold mellem studinen Anastasia Steele og den unge forretningsmand Christian Grey.

Men hvor de forgående tre bøger fortale historien ud fra Anastasias synspunk, vil den fjerde bog tage udgangspunkt i, hvordan Christian oplever begivenhederne.

I et opslag på sin egen hjemmeside fortæller forfatteren, at hun valgte at skrive bogen efter adskillige opfordringer fra sine læsere om at få lov at høre historien fra Christinas vinkel.

- Christian er en kompleks karakter, og læsere har altid været fascineret af hans begær, motivationer og hans problematiske fortid. Derudover ved alle, der nogensinde har været i et forhold, at der altid er to sider af en historie, skriver hun.

Forlaget meddeler, at bogen på trods af tyveriet vil udkomme som planlagt den 18. juni, hvilket falder sammen med den mandlige hovedrolles fødselsdag.

/ritzau/FOKUS