Ny IKEA-chef træder på bremsen

Den store internationale forretningskæde har, siden den blev grundlagt i 1943, spredt sit gule og blå logo over hele verden. Men det stopper muligvis her.

IKEAs nye administrerende direktør Peter Agnefjäll, der overtog posten for et lille år siden, har helt andre planer for virksomheden. Han vil koncentrere sig om de nuværende butikker og ikke åbne særlig mange nye forretninger. Det skriver Financial Times.

Dermed går han imod sin forgængers strategi. Den tidligere administrerende direktør Mikael Ohlsson havde en klar plan om, at åbne 20-25 butikker om året.

Til det svarer Peter Agnefjäll:

»Jeg anerkender det ikke rigtigt«.

Hans plan om at ekspandere betydelig mindre end tidligere, er et tankesæt, der trækker spor helt tilbage til grundlæggeren af IKEA, Ingvar Kamprad. Han har altid favoriseret, at fokusere på de nuværende butikker i stedet for at investere i nye hele tiden. Peter Agnefjäll har da også tidligere været assistent for den nu 87-årige Ingvar Kamprad, så det er ikke så mærkeligt, at de to har samme opfattelse om virksomhedens fremtid.

»Vi kan selvfølgelig aldrig vokse hurtigere, end vi kan sikre den kultur og den vision, der er, og det er det, som vi arbejder med. Jeg tror, ¿¿det er en stor udfordring for os. Men jeg tror, ¿¿at for at få IKEA til at vokse skal det handle om meget mere end ekspansion,« siger Peter Agnefjäll til Financial Times og uddyber, at han håber at kunne øge salget med ti pct. om året.

IKEA har lige nu 333 varehuse i 40 forskellige lande. Den første butik åbnede i 1958 i Älmhult i Sverige.

 

Dagens Gossip

Dagens TV