Regeringens nye straksindgreb, der har til formål at få færre asylansøgere til Danmark, får nu skarp kritik af Institut for Menneskerettigheder.
I et høringssvar henviser instituttet til, at man i følge Grundloven er forpligtet til at hjælpe dem, der ikke kan forsørge sig selv, så alle lever for et såkaldt eksistensminimum.
Men i lovforslaget er der ikke lavet beregninger for, om nogle af de berørte borgere kommer til at leve for mindre end minimum, når "straksindgrebet" træder i kraft.
- Den danske stat er efter Grundloven forpligtet til at sikre et eksistensminimum for alle borgere, men det forholder lovforslagene sig ikke til, skriver Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, i en pressemeddelelse.
Regeringens lovforslag indebærer en væsentligt lavere ydelse for de flygtninge, der får asyl. En såkaldt "integrationsydelse", der beløbsmæssigt svarer til SU, og som gælder alle personer, der har opholdt sig i udlandet i mere end et af de seneste otte år.
Samtidig vil størrelsen på udlændinges folkepension, børnecheck og børnetilskud igen blive afhængig af, hvor længe de har haft opholdstilladelse i Danmark – det såkaldte optjeningsprincip.
- Integrationsydelsen og optjeningsprincipperne vil betyde en væsentligt lavere indkomst for de berørte grupper, men faldet i levestandarden vil variere fra person til person og fra familie til familie, skriver Jonas Christoffersen.
Samtidig kritiserer Institut for Menneskerettigheder, at regeringen går direkte efter at få færre asylansøgere hertil.
- Regeringen lægger ikke skjul på, at formålet med indgrebene er at få flygtninge til at styre uden om Danmark.
- Det er bekymrende, at regeringen direkte går efter at ramme flygtninge, fordi Flygtningekonventionen siger meget klart, at flygtninge skal behandles på lige fod med landets egen befolkning, skriver Jonas Christoffersen.
Regeringens lovforslag skal efter planen gælde fra 1. september 2015.
/ritzau/
