Ny iransk præsident lover Syrien tæt alliance

Ifølge nyhedsbureauet AFP siger Rohani, der lørdag tiltrådte præsidentposten, at »syrisk-iranske relationer er baseret på forståelse og en fælles skæbne.«

»Ingen kraft i verden kan ryste de solide, strategiske og historiske relationer, der binder de to lande i venskab,« skal Rohani have sagt til Wael al-Halqi.

Den nye præsident udtrykte støtte til »det syriske folk og dets regering«, ligesom han fremhævede, at der skal findes »en fredelig løsning på krisen« i Syrien.

De to landes regeringer har været allierede, siden den irakiske invasion af Iran i 1980, og Iran har været den syriske præsident Bashar al-Assads væsentligste støtte i regionen, siden oprøret mod hans styre brød ud i marts 2011.

64-årige Hassan Rohani, der er tidligere atomforhandler, blev valgt til præsident ved valget i Iran i midten af juni. Hans klare valgsejr kom som en overraskelse for observatører i både ind- og udland, og ifølge flere eksperter faldt valget på den moderate kandidat af økonomiske årsager.

BNB

Dagens Gossip