Ny Juventus-angriber er skadet: Ude i 50 dage

Alvaro Morata kunne dårligt have fået en mere uheldig begyndelse i Juventus.

Den 21-årige spanske angriber skiftede lørdag til de italienske mestre fra Real Madrid, men allerede mandag blev han skadet i sit ene knæ. Tirsdag kom skadesprognosen fra Juventus.

- Han forventes tilbage om 50 dage, meddeler klubben på sin hjemmeside.

Den italienske Serie A begynder om lidt over en måned, og dermed kommer Alvaro Morata ikke med i begyndelsen af den nationale sæson.

Angriberen kan håbe på at være klar, når Champions League-gruppespillet bliver indledt midt i september.

Alvaro Morata var næppe tiltænkt en rolle som førstevalg i Juventus-angrebet med det samme.

I sidste sæson scorede duoen Carlos Tévez og Fernando Llorente henholdsvis 19 og 16 mål i Serie A.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip