Ny konkurrence på vej: Hvem har den mindste penis?

Det er ikke størrelsen, men gørelsen.

Sådan har det i årtier lydt fra mindre veludrustede mænd.

Men det ordsprog bliver der ikke brug for, når en bar i den amerikanske by Brooklyn den 20. juni lægger lokaler til en konkurrence, hvor størrelsen faktisk er det helt afgørende parameter.

Småt er i den forbindelse godt. Konkurrencen hedder nemlig 'Mindste Penis-konkurrence' og går, som navnet antyder, ud på at finde frem til den mindst veludrustede mand, skriver blandt andre Huffington Post.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook

Initiativtagerne oplyser, at der vil være pengepræmier til de bedst placerede. Til gengæld skal må man indstille sig på at vise sig frem i meget lidt eller slet ikke noget tøj og lade en udvalgt jury bedømme dine genitalier.

Skulle ovenstående have vakt nogens interesse, så kan man både tilmelde sig eller få yderligere informationer ved at skrive en mail til [email protected].

Deltagere skal i øvrigt være mindst 21 år.

Dagens Gossip

Dagens TV