Ny konkurrent til McDonalds og Burger King

Som med så meget andet i den boldgade, kommer kæden naturligvis fra USA, og der er tale om Carl's Jr.

Præcist som med konkurrenterne McDonalds og Burger King, så er det burgere der satses på hos Carl's Jr., og kæden vil nu åbne restauranter rundt om i Danmark.

Hvor de kommer til at være er dog ikke endelig fastlagt, men arbejdet med at udvikle et franchise-netværk går nu i gang, og ud fra det kommer der en stribe restauranter.

Historien om Carl’s Jr. er, at kæden blev grundlagt i 1941 af Carl Karcher, der ejede forskellige madboder i Los Angeles i Californien.

I 1956 åbnede han de første to restauranter med navnet Carl’s Jr. i Anaheim i Californien, og siden kæden vokset eksplosivt..

Nu råder burgerkæden, der kan kendes på sit logo, der har form af en femtakket smilende og gul stjerne, over mere end 3.000 restauranter i 23 lande verden over.

Dagens Gossip